Midt på spisebordet i det lille køkken står nyindkøbte kopper pyntet med farverige frugter og grøntsager. Tid til kaffe! Så dukker den flettede tv-kande op. Rundt om bordet diskuterer folk de sjove keramikpiger Dora og Charlotta, der fungerer som bogstøtter på snorhylden. Dette kunne være en typisk hverdagssituation i et hvilket som helst køkken i 1950’erne. Her var design og kunst et varmt samtaleemne. Og det er nok ikke gået nogens næse forbi, at designerne i stigende grad fokuserede på folks hverdagsliv.
Tre ikoniske designere
Det var i denne periode, at to af Sveriges største porcelænsfabrikker, Gustavsberg og Rörstrand, skabte sande klassikere. Ved at ansætte nye kreative talenter blev der produceret husholdningsporcelæn til det moderne køkken. De nye navne, der skulle føre fabrikkerne fremad, var Stig Lindberg, Lisa Larson og Marianne Westman. Deres blomstrende karrierer på porcelænsfabrikkerne i 40’erne, 50’erne og 60’erne har givet os højt elskede og ikoniske designs.
Stig Lindbergs håndmalede fajance
Stig Lindberg kom til Gustavsbergs porcelænsfabrik gennem et sommerjob efter sine tekniske studier. Han begyndte efterhånden at samarbejde med Wilhelm Kåge, som var kunstnerisk leder af Gustavsbergs atelier. Det var et sted, hvor designere og kunstnere kunne udvikle sig og få mulighed for at afprøve glasurer, brændinger og produktionsmetoder sammen. Arbejdet med lertøj blev de to designeres fælles projekt i en stor del af 1940’erne. Det resulterede i flere håndmalede vaser, skåle og lysestager i farverige mønstre – men også i en udstilling, som blev meget populær blandt stockholmerne. Lindberg overtog derefter den kunstneriske ledelse af tegnestuen.
Selv om de fleste af os tænker på grønne blade, når vi hører navnet Stig Lindberg, er det ikke kun takket være ham, at Berså-mønsteret (1961) blev skabt. Det var hans assistent, der tegnede mønsteret på vegne af Lindberg, som derefter navngav porcelænsserien. Det er stadig et af Gustavsbergs mest elskede designs, og serien er blevet produceret igen siden 2005.
I løbet af sin 40-årige karriere på fabrikken producerede Lindberg det ene berømte design efter det andet: Prunus, Red Aster, Adam, Ranka og Ribb. Han arbejdede også med andre opgaver uden for fabrikken, f.eks. kunstgenstande, børnebøger, tekstiler til NK og design til industrien. Han designede den lille sparebøsse formet som en skotsk terrier, Sparskotten, for Handelsbanken i 1961. Og måske var han delvist inspireret af sin kollega Lisa Larson?
Lisa Larsons katte har taget verden med storm
Lisa Larson arbejdede også i Stig Lindbergs atelier. Lindberg var en af grundene til, at hun overhovedet kom til Gustavsberg-fabrikken. Efter flere kunstkurser i Göteborg deltog Lisa Larson i en konkurrence, hvor Lindberg sad i juryen. Han var straks interesseret i konkurrencebidraget og tilbød hende at arbejde i atelieret i en periode. Snart sagt, snart gjort. Lisa Larson flyttede op til Stockholm og begyndte sin nye karriere. Hun arbejdede på porcelænsfabrikken fra 1954 til 1980 og udviklede med succes sine håndlavede skulpturer, som hovedsageligt forestiller mennesker og dyr. Med lidt held kan du måske finde din egen favorit her på Tradera.
Larsons kat med halen i vejret siges at være udgangspunktet for Little Zoo-serien (1955), som består af syv små dyrefigurer. Hun designede serien i begyndelsen af sin karriere og fulgte senere op med den populære Big Zoo. Larsons dyr er værdsat i mange svenske hjem, men hun er også blevet en international favorit, ikke mindst i Japan. Her har mange forelsket sig i hendes legende formsprog.
Det rustikke, brune stentøjsler forbindes ofte med Lisa Larson. Det er et materiale, hun selv har udviklet i sit atelier i Gustavsberg. Selv om hun har haft succes med portrætter som Pippi Langstrømpe og Gunnar Strängs sparebøsse, har hun også fundet sit udtryk i flere brugsgenstande. Astrakan-fadet fra 1960’erne er et godt eksempel på dette.
Hvem var ‘Porcelænsmor’ Marianne Westman?
Langt væk fra Gustavsberg, på Rörstrands porcelænsfabrik, begyndte Marianne Westman at arbejde i en alder af 22 år. Hun kom fra en by uden for Falun og medbragte til fabrikken i Lidköping en skitse af den dekoration, der skulle blive hendes mest berømte signatur. Ideen til Mon Amie (1952) siges at være kommet til hende en midsommeraften, da hun tegnede den hvide lyng Skvattramen. Designet blev en ægte Rörstrand-klassiker, som stadig er i produktion.
I begyndelsen af sin karriere drømte Westman om at have sit eget keramikværksted, hvor hun kunne arbejde frit. Men da hendes lærer på Konstfack overtalte hende til at tage et job på Rörstrand, greb hun chancen. Hun arbejdede på fabrikken i over 20 år og opnåede stor succes med sine serier til borddækningen; smørskåle, ostebægre, ovnforme, karotter og serveringsfade. Dekoren til Frisco-serien var et af hendes første designs, ligesom hendes altid populære og legesyge Picnic , der er inspireret af havens grøntsager.
I 1970’erne var det ikke kun porcelæn, Marianne Westman beskæftigede sig med. I stedet begyndte hun at designe tekstiler for bl.a. Almedahls. Her tegnede hun nye mønstre, samtidig med at hun genbrugte nogle. I dag fås Picnic f.eks. både som bakke og viskestykke. Hun har også designet Le Chef-serien for det svenske glasværk Skruf, som består af stilfulde glas, snapse, karafler og krukker. Hvis det lykkes dig at finde en skat fra serien i dag, kan du prise dig lykkelig – for det er ikke det nemmeste at gøre.
