Tips til borddækning – dekorationsdetaljer til en finere borddækning

– Hvor mange vil vi være omkring bordet? Og hvilken slags stemning håber jeg på? Det er de første spørgsmål, jeg stiller mig selv, og som afgør, om jeg skal have et langt bord, eller om vi kan sidde tæt,” siger Helena Lyth.

Hun er en blogger og inspirator, som har dækket mange festlige borde, både derhjemme og i sit arbejde som kreativ bolig- og indretningsarkitekt. Da det nogle gange kan være svært at vide, hvordan man skal starte den kreative borddækningsproces, siger Helena, at det kan være en hjælp at tænke over, hvor meget plads man har at arbejde med.

– Hvis man skal sidde længe, skal der være god plads til både arme og samtale, og der skal være meget at se på. Hvis det er en mere spontan og afslappet middag, skal den føles enkel. Man skal heller ikke bruge tid på alt for mange trin. Hvis maden kan serveres på den samme tallerken, som alle tager fra, er det nemt,” siger hun og fortsætter:

– For at få hverdagsduge til ikke at føles for overvældende, vil jeg sige, at det eneste, du skal gøre, er at tilføje noget. Hvis du ikke normalt har en dug, kan det gøre hele forskellen.

Nogle gange kan en lille dekorationsdetalje være nok til at skabe en mere festlig stemning, men der er selvfølgelig også andre elementer, som er vigtige for et gæstfrit bord. Som nogle gange at tænke stort og have meget af det hele, især service, glas og lysestager.

Det, sammen med kunsthåndværk, antikviteter og husholdningsartikler, kan altid findes blandt auktionerne på Tradera – alt sammen for at skabe et bord, som gæsterne ikke har lyst til at forlade.

– Alle gæster vil gerne føle sig velkomne, så en generøs borddækning er en god start. Med generøs mener jeg, at der gerne må være flere lag tallerkener, selv om der ikke er nogen forret. Mindst tre glas for at få den indbydende følelse af, at det bliver en lang og hyggelig middag. Tekstiler og stofservietter indrammer og skaber en blød og indbydende følelse. Så er der ingen rigtig borddækning – hvis jeg må være så fræk, hvis der ikke er lys på bordet. Det er ligegyldigt, om det er en bistro-inspireret borddækning med bare ét lys i en messingstage eller en hel skov – bare det er der,” siger Helena og fortsætter:

– For at vise dine gæster, at du holder af dem og glæder dig til middagen, bør der være en eller anden form for dekoration til lejligheden. En stor buket eller flere mindre med friske blomster, hjemmelavede papirdekorationer eller bordkort. Måske en detalje, der viser aftenens menu – hvis der serveres fisk og skaldyr, kan der være skaller på bordet. Noget, man kan tænke over, er at bruge forskellige niveauer. Hav forskellige høje lysestager, et serveringsfad på en base, en buket høje blomster og to lave. Det skaber et levende bord.

Hvilke typer middagsborde vil vi se i fremtiden?

– Jeg tror, vi vil have lyst til at være sociale! Vi lever i en tid, hvor antallet af singlehusstande er steget, og ensomheden breder sig. At samles omkring et bord til samtale og mad er meget vigtigt. For at gøre det til en mindre barriere at invitere folk hjem, tror jeg på en bølge af madhold, hverdagsmiddage med naboer, fællesspisninger og måltider, hvor vi selv vælger maden. Enten ved at opbygge flere buffetmåltider eller ved at have en afhentningsmiddag midt på bordet. Jeg tror på mere mad på bordet som f.eks. fondue. Det giver en enklere borddækning, hvor man kan bruge tid på samtaler og socialt samvær.

Er der en borddækningsstil, som du særligt godt kan lide?

– Jeg kan blive fortryllet og inspireret af alle slags borddækninger og afprøve mange forskellige. Nogle gange farverige og storslåede, andre gange meget enkle. Men den stil, jeg altid falder tilbage på, er den klassiske franske restaurantopdækning. Hvid dug eller slet ingen, hvide strygede linnedservietter med patinerede servietringe, hvidt porcelæn – måske en antik tallerken med et malet mønster på toppen. Derefter mange glas i forskellige stilarter, en eller to messinglysestager og som dekoration – bordskånere i messing, salt- og peberkværn. Meget ligetil, men stadig med velvalgte detaljer og materialer.

Tekst: Amanda Blennborn, freelancejournalist