Juleindretning: 5 designklassikere at pynte op med

Der er noget særligt ved at finde julekassen frem i begyndelsen af december og pynte hjemmet med julemænd, messing og juletekstiler. For mange er julen en tid, hvor man samler sine nærmeste – men det er også en tid med inspiration og mulighed for at pynte op med klassiske juleting. Vi har spurgt designhistorikeren Maria Perers, hvorfor julen forbindes med smukke og betydningsfulde genstande.

– Forskellige begivenheder i livet og i løbet af året har altid været lejligheder, der har genereret genstande. Især omkring højtiderne har der været særlige ting, som vi samler op, siger Maria Perers og tilføjer:

– Noget, der føles lidt unikt ved boliger i Sverige, er, at der er vindueskarme. Vi har med andre ord mulighed for at have forskellige former for hyggebelysning i vinduerne. At sætte en adventsstage i vinduet er derfor nemt for de fleste.

1. Josef Frank lysestage Slingan

I mange hjem er denne lysestage fra Svenskt Tenn en skat, som kan varieres i det uendelige takket være sin neutrale form. Med røde eller grønne lys er den ideel til brug som adventsstage på et bord eller i et vindue.

Designhistorikeren:

– Lysestagen har en meget enkel form med sit messingbånd, der bølger. Den har en dynamik og enkelhed. Så har den måske ikke disse klassiske egenskaber som at kunne sætte mos i den, men jeg kan godt forstå, at mange mennesker bruger den til jul. Alle lysestager, der kan rumme fire lys, minder om en adventsstage,” siger Maria Perers.

2. Spil med engleglas til jul

Et godt eksempel på en mere gammeldags juledekoration er et engleglas. For mange af os er bjældeklang et signal om, at julen er nær, og det kan helt sikkert være noget, der bringer nostalgiske minder frem. Derfor er det ofte en glæde for både børn og voksne at samle alle de små brikker i tiden op til jul.

Designhistorikeren:

– Det var et tysk bliklegetøjsfirma, der tog patent på engleglasspillet i begyndelsen af 1900-tallet. Men da Anden Verdenskrig brød ud og satte en stopper for eksporten til Sverige, begyndte vi at lave vores egne her i landet. Erik Boberg anses for at være den, der startede produktionen af det klassiske svenske engleglasspil. De blev meget populære her i Sverige og fik også stor gennemslagskraft i bl.a. USA.

– Designet har ændret sig gennem tiden. Den første tyske version havde f.eks. flere pinger, når den snurrede, og var lavet af tin. Vores svenske messingversion giver en varm glød, har færre dele og et enklere udseende. Nu findes der endda engleglas uden pling!

3. Topstjerne fra Georg Jensen

Der er mange stjerner at sætte på toppen af det pyntede træ, men en favorit for mange er denne messingversion fra 90’erne. Du kan ofte finde Georg Jensens julestjerne og diverse juletræspynt på Traderas auktioner.

Designhistorikeren:

– Der er noget dragende ved genstande, som er forbundet med ritualer. Det er et ritual for mange mennesker at pynte træet hvert år og sætte den øverste stjerne op. Det er ligesom jul! Det er nok en medvirkende årsag til topstjernens popularitet.

– Georg Jensen har tradition for at ansætte designere til at designe juleartikler og har gjort noget særligt ud af det. Topstjernen og mange andre juleting er designet af Flemming Eskildsen, som arbejdede for Georg Jensen i over 50 år. “Selv om juletallerkner er håbløst passé for mange mennesker, er denne juletræspynt fra Georg Jensen så meget desto mere populær,” siger Maria Perers.

4. Elektrisk lysestage fra Konstsmide

Blandt de populære juleartikler er en elektrisk lysestage et moderne element, som lyser op i mange hjem. Selv om der findes mange forskellige varianter med forskelligt design, er den syvarmede lysestage klassisk og baseret på en gammel tradition.

Designhistorikeren:

– Det fantastiske ved denne lysestage er, at den er et godt eksempel på en svensk opfindelse. Det var Oskar Andersson hos Philips i Göteborg, der fik ideen til at sætte lysene fra juletræsbelysningen i en træstage. Den blev en stor succes, da den kom i produktion i 1937.

– Grunden til, at adventsstagen har syv lys, er, at vi begyndte at tænde et lys for hver dag i ugen, hver søndag i advent. Så forenklede vi det hele ved at gå over til at have fire lys i en lysestage i stedet for et træ. Adventstræet på bordet blev afløst af den nye adventsstage i 1920’erne og 30’erne. Jeg anbefaler alle, der vil vide mere, at læse Lena Kättström Hööks bog God Jul!

5. Lisa Larsons adventsbørn og julemænd

Der er mange designere, som har været vigtige og skabt elskede genstande, men Lisa Larson er måske en af de mere produktive skabere. Hendes forskellige keramik- og pyntegenstande afspejler den tid, hun levede i, og kan ofte knyttes til specifikke begivenheder, årstider og højtider.

Designhistorikeren:

Lisa Larsons figurer har været populære siden 1950’erne, og hun har en særlig plads i indretningen af det folkelige hjem. Juleartikler skaber variation i løbet af året – noget, som Lisa Larson bidrager til med sine adventsbørn eller julemænd.

Tekst: Amanda Blennborn, freelancejournalist